Færdig med militærtjeneste fest!

Her i Bolivia er der tradition for at fejre alt mellem himmel og jord med store fester.
I lørdags var jeg med en dansk ven, Peter, som havde arbejdet 3 uger med et projekt kaldet "Rapolitics", i El Alto for at optage et rapnummer med en lokal hiphop gruppe. Det lykkedes desvære ikke at optage da mikrofonen strejkede, men istedet blev vi inviteret med til en fætters "Færdig med millitærtjeneste fest" som
blev holdt i et forsamlingshus der var blevet lejet af familien til formålet.
Før vi måtte gå ind skulle vi først tænde noget fyrværkeri og smide det ind i lokalet for at skræmme de onde ånder væk. Derefter skulle vi møde festens hovedperson og hans familie som stod i en række ved indgangen. Det er et stort ritual hvor vi en ad gangen skulle hilse på dem alle og smide konfetti over deres hår, dernæst drikke et shot ukendt alkohol, bælle en øl og tilsidst var det familiens tur til at hilse på os og smide konfetti over vores hår. Alle var meget fint klædt på med jakkesæt eller farverige kjoler og hovedpersonen havde et jakkesæt med utroligt mange pengesedler påklistret.
Efter denne rituelle introduktion fik vi hver en tallerken mad bestående af noget utroligt sejt kød, 2 store kartofler og 10 chuños, som er små dehydrerede kartofler med en stærk fiskeagtig smag. Mere spændende end lækkert må jeg indrømme!
Dernæst var det tid til at drikke og danse. Vi skulle selv medbringe 2 kasser øl som straks blev åbnet op alle sammen og derefter er traditionen at man holder en flaske, hælder et glas op som man giver en anden, der SKAL drikke det så hurtigt som muligt, så en anden kan inviteres. Hver gang man modtager et glas skal man kigge alle i øjnenen, hælde en sjat øl på gulvet og derefter bunde. Man hælder øl på jorden som et slags offer til pachamama, moderjord, og når alle gør det varer det ikke længe før hele gulvet er en stor flydende sø.
Som de 2 eneste høje og hvide mennesker var vi jo utroligt spændene, og blev derfor hevet op til dans igen og igen af alle de små og storsmilende indianerdamer som svingede os rundt efter behag. Meget hårdt i længden, men også vildt fascinerende at deltage i store kaotiske kædedanse hvor alle smadrede rundt i en nærmest punkagtig dans!
Til sidst var det tid til at spise kagen, som var et stort grønt overdådigt eventyr med 2 komplete sukker-militærtanks på toppen. Dog skulle festens hovedperson først kastes til med kagestykker, hvorefter alle andre måtte spise løs.
Omkring klokken 01.00 om natten var alle blevet så fulde at festen af sig selv stoppede og vi kunne tage hjem  uden at være uhøflige. Så kan jeg slappe lidt af indtil næste weekend hvor der vist er en stor familiefest fordi den ældste søn er blevet 1 meter høj - det skal nok blive sjovt!

Ankomsten

Efter mange forberedelser i Danmark, en hård afsked med min kæreste og en 30 timers rejse er jeg endeligt ankommet til La Paz, Bolivia!

Jeg blev hentet i lufthavnen af IBIS` faste chauffør, en hyggelig gut ved navn Don Franz, som straks begyndte at fortælle om byen, landet og hvor spændene et sted Bolivia er... Don Franz er en meget venlig mand, men jeg havde dog alligevel lidt svært ved fokusere på hans ord. Lufthavnen ligger 4058 meter over havets overflade og den iltfattige luft kombineret med 30 timer uden søvn, gjorde at mit hoved føltes som en tikkende bombe.
Det lykkedes dog at holde mig vågen og opleve nedturen til selve La Paz, som ligger i en dal omringet af røde, grønne, grå og hvide klipper med snehvide bjergtinder i baggrunden. Bolivianerne har bygget små huse alle steder det overhovedet kan lade sig gøre, hvilket vil sige overalt undtagen på de stejleste skråninger. Denne komplet uorganiserede byplanlægning, ser helt fantastisk ud på afstand og er uhyggelig svær at finde rundt i på tæt hold. Heldigvis er Don Franz på hjemmebane og får mig hurtigt dirigeret hen til det værelse i bydelen Sopocachi, som jeg har fået lov at låne af min kommende chef de første par dage. Værelset ligger på tiende etage og har en fantastisk udsigt, hvorfra man stille og roligt kan sidde og studere livet på gaderne. Og liv er der rigeligt af på gaderne! Her er utroligt mange gadehunde som underligt nok virker sunde og velnærede, gadehandlere som vil sælge alt fra tyggegummi til strømper, indianerkvinder med tilhørende bowlerhat og omkring 20 lag kjoler på kroppen, børn der løber rundt og leger eller driller hundene og jonglører og gøglere der forsøger at tjene til dagen ved at underholde bilerne der holder for rødt lys i gadekrydsene.. Det er en ret stor underdrivelse at sige at her er mere liv end i Københavns gader!

Idag er jeg så startet  på IBIS` kontor, og alle virker rigtigt søde. Dagen blev brugt på at lære stedet at kende, anskaffe en mobiltelefon og installere diverse programmer på den computer IBIS har stillet mig til rådighed. Imorgen skal jeg rigtigt igang med arbejdet, da jeg skal ud i byen og møde spændende mennesker som jeg kan interviewe og bruge i en video til IBIS` nyhedsbrev.. Såååå spændende!!!